Babysvømning 0 - 1 år

Babysvømning handler allermest om at få gode oplevelser sammen i vandet.  

Det primære for spæd- og småbørn er tryghed. Vi støtter dig som forælder i at blive tryg. Når mor og far er tryg bliver baby det også. Når barnet er trygt er det i stand til at være nysgerrig og udvikle sig. Undervisningen giver mulighed for at baby kan udforske vandet. Det stimulerer babyens sanser og muskulatur ved berøring, følelsen af vand, bevægelse, lyde og synsindtryk.

Vi arbejder med greb og holdeteknikker og har fokus på at give baby en så stor grad af bevægelsesfrihed som muligt. Vi bruger sanglege og legetøj, dykker med en grundig introduktion, laver tumlerier fra kanten og hænger på slanger. For de, så småt, kravlende babyer kan en hånd under foden hjælpe dem til selv at begynde at kravle op på kanten.

Mennesker er forskellige. Det er babyer også. Vi tager udgangspunkt i den enkelte baby i vores holdundervisning.

Instruktøren er selvfølgelig med i vandet for bedst at kunne støtte og guide.

Det er vigtigt at alle aktiviteter er på barnets præmisser.

Undervisningen foregår i varmtvandsbassinet på CKU (Viborghus) Rosenstræde 6, 8800 Viborg


Vandglad.dk | info@vandglad.dk | 8800 Viborg | CVR-nummer: 28634536

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk